Grøntsagstærte.

Verdens bedste burger..

…Er en hjemmelavet burger med hjemmelavet aioli. Det er det i hvert fald hjemme hos os, Jacob elsker når vi får hjemmelavet burger, da han især elsker kylling. Men man kan også lave den med en hakkebøf eller min favorit, et stykke stegt laks med sprød skind. MUMS!

 IMG_0154

Hvis man er rigtig overskudsagtig så kan man jo bage sin egne burgerboller, men det er vi ikke. 😛 Så vi køber bare det brød vi synes der er lækrest i frostafdelingen i Bilka..

Brød, salat, tomat, agurk, stegt bacon, stegt kyllingebryst med cheddarost og kartofler med skræl- bagt i ovnen. Så simpelt er det at lave sin egen burger, men som kok så kan jeg jo ikke være simpel. Så jeg laver da selvfølgelig min egen aioli med hvidløg og safran.

Det er ikke nemt at lave aioli, det går endda stadig galt for mig sådan ca. hveranden gang.
Men efter jeg fik en ny stavblander med piskeris af min søster, i julegave. Så er det bare kørt som smurt!
Det handler nemlig om at have et tyndt piskeris, som kan piske sindsygt hurtigt!

Man starter med pastauriseret æggeblommer (et bæger er nok) og en knivspids salt.
Det skal piskes til ægget er dejlig hvid og luftigt.. Så kommer man lidt citronsaft i.
Det gør man for at få ægget til at binde til olien, man kan også bruge eddike eller sennep, men der skal altså en eller anden form for syre i til at bryde basen.

Der skal ikke voldsomt meget citron i da den eller vil blive for sur, ca. 2 tskfulde citronsaft.
Det kommer man i samtidigt med at man pisker løs, og nu er det nu det gælder. Nu skal olien i- og det er her folk tænker “Åh-åh”. Men rolig nu, start med en lille smule og pisk derefter helt vildt løs. Når man er sikker på at blandingen ikke skiller så kan man hælde lidt mere olie i, og igen piske løs! Det forsætter man med indtil det er færdigt..
Tilsæt til aller sidst de smage man vil have i. Karry, paprika, salt, hvidløg, safran osv.
Hvis man ikke blander smag i, så har man i bund og grund lavet en mayonaise.

Som er rigtig god til at lave tunsalat med, som iøvrigt er en succes til madpakken. Men mere om det en anden gang. 😉

Stavblender med piskeris, hvidløgspresser, et hvidløgsfed, citron, olie og et bærger past. æggeblommer.

Stavblender med piskeris, hvidløgspresser, et hvidløgsfed, citron, olie og et bæger past. æggeblommer.

 

IMG_0139

Hjemmelavet aioli.

IMG_0120

Kartofler med oregano, salt og becel. I ovnen på 200 grader.

IMG_0153

Kylling stegt på panden og i ovnen med cheddar ost.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grøntsagstærte.